Spørgsmål & Svar

Spørgsmål & Svar

  Hjælp, Den firkantede pakning er svær at få til at blive i falsen?

Læg pakningen i en skål med varmt vand i ca. 2 minutter og prøv så igen. 

  Skummet på øllet i glasset forsvinder efter kort tid?

Løsningen er simpel: Skyl glasset i koldt vand inden du hælder øl i. 

  Er der forskel på hvordan Beermachine brygger øllet i forhold til bryggerierne ?

Nej, slet ikke. Men Beermachine og Beermix forkorter processen meget. Den besværlige og risikable kogning og mæskning af malt og humle er lavet på forhånd og så efterfølgende tørret i fabrikationen (=Beermix). Gæringen foregår på fuldstændig samme vilkår som på et bryggeri, bare i mindre målestok. Karboneringen (den process hvor kulsyren tilsættes) foregår også meget hurtigere i Beermachine, da den færdig gærede bryg ikke i første omgang omhældes til flasker. Derved udnytter man den naturlige kulsyre tilsætning der er fra gæringsprocessen.
Så hvor et bryggeri typisk er 3-4 uger om at færdiggøre en øl fra start til slut, så kan du gøre det på bare 7-10 dage. 

  Er man sikker på succes hver gang?

Hvis blot man følger brugsanvisningen nøje, så er det faktisk sjældent man ender med et dårligt resultat.

De 3 vigtigste elementer for et godt resultat er:

  1. Få Beermachine rengjort godt og grundigt i alm. varmt vand og sulfo. Der må ikke sidde gær- eller skum-rester på siderne, da det kan indeholde bakterier. Tør maskinen af i et rent viskestykke. Så er det nemmere at se om der fortsat er lidt gærrester tilbage.
  2. Samlingen af Beermachine skal være helt tæt. Lad den gerne stå 15-20 minutter med tryk på ved tryktesten. Den vil falde lidt, men falder den til under 10 psi, så er der en utæthed et sted, som bør løses.
  3. Når maskinen er desinficeret, så vær ekstra opmærksom på risiko for bakterier i maskinen. Dette gælder for hele perioden man har øl i maskinen. Bakterier får øllet til at smage surt. Det er ikke farligt, men smager altså ikke særligt godt. 
  Hvis man ikke har så meget forstand på øl, hvilken slags skal man så vælge?

Forventning til øl´s smag er meget forskellig fra person til person. Vi har i mange år været vant til kun at drikke de kendte lyse øl og senere de lidt mere gyldne øl. Det sortiment vi har dækker bredt fra den lyse øl, over i classic typen til den lidt røde type og endelig den helt mørke Stout type.
De mest sikre valg for dig vil være typerne: Canadian Red Lager, American Ale, Golden Lager og Pilsner.
De har hver sin nuancerede smagsoplevelse men vil samtidig være de sikre valg. De øvrige øl typer i vores sortiment er perfekte, når du vil prøve de lidt mere specielle typer. 

  Øllet er noget uklart og smager lidt af gær efter de 7-10 dage, hvorfor?

Under nedkøling falder gæren til bunden. Dette sker i løbet af de 4-5 dage i køleskabet. Afhængig af øltype vil øllet dog stadig være noget uklart og kan i visse tilfælde stadig smage en smule af gær. Synes du det smager lidt af gær, så lad øllet stå 3-4 dage yderligere i køleskabet.
Med henyn til uklarheden, så bliver det mere og mere klart i løbet af nogle få dage. Men vær opmærksom på at øllet ikke er filtreret og derved ikke bliver lige så klar som en flaske øl. 

  Øllet smager meget flad?

Der er meget delte meninger om hvor meget kulsyre indhold der bør være i en øl. Det afhænger faktisk også meget af den øltype man drikker. Når øllet tappes fra maskinen, kan man tildels selv justere indholdet af kulsyre efter behov. Kulsyre indholdet kan nok bedst sammenlignes med indholdet i en typisk fadøl. Det vil ikke være muligt at få samme mængde kulsyre som findes hvis man køber en flaskeøl.
Føles øllet mere flad end en typisk fadøl, skal du tilføre CO2 fra de små kulsyre patroner ved at benytte kulsyre regulatoren. Følg trykket på manometeret på maskinen. Den må gerne komme op på 10-15 psi. Vær opmærksom på at ventilen vil begynde at åbne ved ca. 12-17 psi. Øllet vil så gradvist optage mere kulsyre.
Endelig kan manglende kulsyre skyldes, at der ikke kan oppebæres tryk på grund af utæthed. 

  Vi kan se at øllet gærer, men der er ingen tryk på indikatoren ?

Det skyldes at der er en utæthed et sted. Nedenstående forsøg forudsætter, at din trykprøvning er forløbet uden problemer.
Hvis der ikke siver vand ud, kan du smøre en op pisket sæbeblanding omkring pakningerne samt hælde lidt almindeligt vand ovenpå ventil låget for at lokaliserer utætheden. Der hvor luften også kan sive ganske stille er ved tryk manometeret, ved skruelåget med ventilen og evt. kulsyre regulatoren. Når utætheden er fundet, må du forsøge at udbedre så godt som muligt.
Er det tryk manometeret kan du forsigtigt skrue den lidt hårdere fast med urets retning. Er det kulsyre regulatoren kan du prøve dreje denne 1/4 omgang med urets retning. Det er lidt sværere at konstatere med skruelåget. Prøv at skrue låget lidt ekstra hårdt fast, hvis muligt. Hjælper dette ikke må du forsigtigt skrue låget af og tage det hele op. Vær meget omhyggelig med at der ikke kommer noget (bakterier) ned i beholderen. Tjek pakningen i låget samt selve ventilen. Lad øllet gære færdigt og sæt derefter maskinen i køleskabet som normalt. 

  Er det muligt at bruge vandet fra vandhanen ?

Ja, i Danmark skulle man de fleste steder kun benytte vandet direkte fra vandhanen. Man kan også benytte vandet fra private vand boringer. Er man i tvivl om vandkvaliteten, så bør man koge vandet i 5 minutter og lade det stå til afkøling inden brug. Hvis der er bakterier i vandet, er der stor risiko for at øllet får en dårlig smag. 

  Hvor lang tid kan en brygning holde i The Beer Machine ?

Den kan holde minimum 6 måneder, blot skal man holde det afkølet samt løbende tilføre CO2 via kulsyre regulatoren, så der hele tiden er et overtryk. CO2´en er tungere en luft og vil derfor lægge sig som en beskyttelse over øllet og dermed konservere det. 

  Kan man hælde øllet på flasker?

Ja, man kan købe et aftapningskit, som gør det muligt at flytte øllet direkte over i flasker uden det bliver iltet for meget. 

Lukket for kommentarer.