Om Beermix

Beermix er udviklet til brygning i Beermachine, men fungerer også fint som “Beer Kit” ved brygning i gærtanke.

En pose Beermix indeholder helt naturlige råvarer, ligesom alle andre bryggerier bruger. Råvarerne sammensættes og bearbejdes af professor Dr. Michael Lewis i USA til det man i fagsproget kalder en urt. Af transportmæssig hensyn, så spraytørrer man urten, så det bliver til et fint pulver, som fyldes i Beermix poser. Derved sparer man som forbruger noget der svarer til en hel dags arbejde.
Hver pose Beermix i indeholder udover mixet også et lille brev med ølgær.
Når en Beermix opløses i 10 liter vand, så svarer det altså til den samme urt, som da det forlod fabrikken. I denne tilstand er det klar til gæring.

Brygning i Beermachine:
Indholdet af posen (Beermix og gær) hældes sammen med vand 10 liter vand ned i Beermachine og maskinen lukkes til. Herefter placeres Beermachine i stuetemperatur mellem 21-25 grader, aldrig i direkte sollys og gerne hvor der er en stabil temperatur hele døgnet.

Brygning i gæringstank: eksempel med 20liter
Inholdet af 2 posen (Beermix og gær) hældes sammen med vand 20 liter vand ned i gæringstanken, som så lukkes til med låg og gærlås. Herefter placeres gæringstanken i stuetemperatur mellem 21-25 grader, aldrig i direkte sollys og gerne hvor der er en stabil temperatur hele døgnet.
Når gæringen er færdig, vil der ske en bundfældning af gæren. For at undgå gærsmag stikkes øllet over i en ny beholder. Eller alternativt direkte i dit fad, hvor den så kan gære færdig. Dette gøres med en hævert eller tappehanen hvis den er placeret over bundfaldet.

Lukket for kommentarer.