Hvad siger vores kunder…

Mogens Lange

Efter at have brygget forskellige øltyper, kan jeg konstatere, at resultaterne har været over forventning. Jeg har efter de første brygninger eksperimenteret med forskellige ekstra tilsætninger til de færdige mix, bla. honning, lakrids og ren druesukker. En god måde at sætte eget præg på øllet.

Theis Christiansen

Har lavet fem bryg nu, og kan mærke at jeg bliver bedre til at styre processen. Ikke alle mine bryg er blevet gode men dem der er, er også rigtig gode synes jeg. Jeg oplevede anden gang jeg skulle aftappe på flaske at det ikke virkede. Det var jo fordi at den ring der sidder om halsen efter låget skal pilles af inden den kan bruges igen. Det kunne man måske oplyse om når man leverer flaskerne.

Stig R. Jepsen

Har lavet 2 bryg, det første gik fantastisk, men det andet er gået lidt i vasken da jeg tappede det på tønde og den kan ikke holde på kulsyren, , partyhanen er ikke nok til at tilføre nok kulsyre, men alt i alt en positiv oplevelse !!

Ulrik Bruun Fanø

Mine erfaringer startede i sommeren 2007. Jeg fik en Beermachine i fødselsdagsgave og var ret nysgerrig. Alligevel røg den i kælderen, da jeg ikke havde køleplads til den! Til påske kom den frem igen, da temperaturen ude var perfekt til ølbrygning – nær nul grader! Jeg fik lavet en god Pilsner og glædede mig til næste bryg. Min kone fyldte 30 og skulle holde stor fest, så jeg lovede at lave fest-øl. En omgang Canadian Dark Ale blev sat over, og efter kun 4 dage smagte det så godt, at jeg næsten ikke kunne lade det være. The Beermachine blev stillet frem til festen, og øllet blev en stor succes! Desværre kom jeg maskinen i opvaskemaskinen og den blev helt skæv. Nu kan den ikke lave mere lækker øl og jeg må vente til bedre tider, så der igen kan komme en Beermachine i huset og ny øl igen kan flyde! Hjemmelavet øl er et must og næste store fest er lige om hjørnet – Juleaften!!

Ole Christensen

Jeg har prøvet både Irish Stout og Pilsner Beermix. Begge med stor succes!! Maskinen er dejlig nem at gå til, og jeg glæder mig til også i fremtiden at kunne servere hjemmebrygget øl fra min Beermachine

Dennis Clemmensen

Jeg har særdeles gode erfaringer med min ølmaskine, den første mislykkedes fordi jeg ikke var omhyggelig nok med tæthedsprøven ( så den VAR utæt) øv, men jeg har nu lavet 12 brygninger ALLE med et særdeles tilfredsstillende resultat, min kone bliver 50 år her på fredag, og der serverer vi øl fra maskinen som velkomstdrinks, jeg kan varmt anbefale maskinen!

Hans Mortensen

Er man omhyggelig med rengøring og samling af maskinen er der ingen problemer med brygningen. Det er min erfaring at brygtiden gerne må tage lidt længere end foreskrevet, desuden kommer jeg altid en teskefuld farin i maskinen efter der er kommet vand og gær i, det mener jeg gør gæringen mere effektiv og derved giver en bedre smag i øllet.

Rene Dige

Nemt, og godt, men husk for alt i verden at være meget omhyggelig med rengøringen af maskinen, så opnår man et rigtigt godt resultat

Je eri Valari

Hej Thomas. Det er en fornøjelse at stå i køkkenet og lege med alt udstyret. Ligeså spændende er det at følge med i brygningens fremadskriden, den første testsmagning, samt endelig at kunne fylde mit ølkrus med koldt skummende øl, tage en ordentlig slurk, og sige AAAAHHHHHH Udstyret er nemt at bruge, vejledningen er god, og i tvivlsspørgsmål har jeg altid fået fyldestgørende svar. Øllet smager rigtig godt, og i næste uge skal jeg sætte en blanding over igen. Kan næsten ikke vente.

Jørgen Andersen

Jeg havde lidt problemer til at begynde med jeg kunne kun tappe det halve af beholderen men efter en god og behagelig snak med jer fik jeg løst dette broblem ved at afkorte flyderen

Michael Griebel

Jeg brygger med glæde mit eget øl med Beermachine. har endnu ikke haft dovent eller surt øl 🙂 har experimenteret lidt med mine råvarer, bla. ved juletid at komme nelliker, anis m.m. i. Fantasktisk.

Alvin Jensen

Et tip til dem som har problemer med at få maskinen tæt.
Gør som jeg, skyl den godt efter brug og sæt den så I blød I varmt vand en halv time,skyl med koldt vand, brug  klorin som anbefalet og maskinen ER klar til brug.
Jeg har nu lavet 4, bryg på den måde og øllet fejler ikke noget tvært imod ER det faktisk så godt at den første uge efter jeg har et bryg klar ER jeg nødsat til at låse døren hvis jeg selv vil nå at smage det.

Håber nogen kan bruge tippet.

Jeg har kun ros at give for de ca.10 bryg jeg har prøvet af forskellige slags.

Venlig hilsen,
Alvin Jensen

Niels B. Petersen

Jeg er utrolig glad for maskinen, som er et godt stykke imponator legetøj. Endelig en drengeting som ikke handler om biler! Som med alt andet gør øvelse mester, men jeg er sikker på at der ligger mange timers underholdning og fornøjelse gemt i maskinen.

Jeg vil se frem til flere øltyper, blandt andet de mørke øl tiltaler mig meget.

Med venlig hilsen
Niels B. Petersen

Finn Jørgensen, Karlslunde

Min vurdering af maskinen er i top. Godt design, nemt at samle og bruge og den kan sagtens stå i et bryggers uden lugtgener og uden at ligne noget skrammel.

Jeg har brygget een gang og denne bryg blev ikke god. Jeg ved faktisk ikke hvorfor de eneste faktorer (udover de anbefalede) der kan have indflydelse er disse 2:

Ved starten (første 2 dage) stod maskinen nok lidt for koldt (lige under 20 gr.), dette gjorde at processen først startede dag 3-4.
Efter gæringen i 4-5 dagen satte jeg maskinen ud i ca. 10 gr. (og ikke de anbefalede under 5 gr.)

Men jeg prøver igen om 2-3 uger.

Med venlig hilsen
Finn Jørgensen, Karlslunde

Svar til Finn Jørgensen:

Hej Finn,

En temperatur under 20 grader ikke er tilstrækkelig for gæringen. Ud over den sene gæring har du måske yderligere sat maskinen i køleskabet efter fjerde-femte dagen og det er ikke tilstrækkeligt. Når du prøver næste gang, så sørg for at lad maskinen stå et lidt varmere sted. Når den har gæret 4-5 dage og du kan se at trykket i maskinen er aftagende, så foretag en smagsprøve. Smager det sødt, så lad den stå et døgns tid mere. Det gør ikke noget den står nogle dage ekstra. Når øllet ikke er sødligt mere kan du afkøle det: Helst ned til 5-6 grader, da det øger optagelsen af kulsyren i øllet.

Mvh
Beermachine.dk

Hans Mortensen

Jeg er den lykkelige ejer af en Beermachine, jeg har haft den fornøjelse at smage forskellige typer øl lavet på en Beermachine og jeg er virkelig imponeret over kvaliteten.

Første gang jeg samlede maskinen fik jeg den ikke tæt nok, men er man omhyggelig er Beermachinen faktisk ikke særlig svær at betjene.

Nu har jeg været inde på Beermachinens hjemmeside og det tror jeg vil være til stor hjælp for fremtidige kunder.

Kan man li` en god øl kan jeg kun anbefale Beermachinen.

MVH
Hans Mortensen

Sven Caning, København V

Jeg har brygget en god gang pilsner med min nyindkøbte beermachine. Mine er faringer er som følger:

Husk at trykprøve maskinen inden du påfylder vand og beermix. Det virker lidt som om min sikkerhedsventil ikke var helt tæt, den puster meget stille luft omkring 25psi.
Brygningen/ processen kom først rigtigt i gang da jeg flyttede maskinen hen til et gulv med varme i. Dvs. temperaturen skal være over 25 her stod den i 3 dage, og så en tur i kælderen i 8 dage. Så kulsyre på. Øllet der kom ud er lidt fladt og noget uklart. Men smager fint.

Jeg ville gerne vide hvordan man evt. kan sjusse sig frem til alkohol procent.

Med venlig hilsen
Sven Caning

Svar til Sven Caning

Hej Sven,

Du kan øge kulsyre indholdet i øllet, ved at opretholde et tryk i maskinen med kulsyreregulatoren på 12-15 psi i ca. en uges tid. Derefter et tryk på mellem 8-12 psi.

Mvh
Beermachine.dk

Vagn Lund

Det har indtil videre været meget positivt, og ganske godt med en god smag og dejligt nemt.

Med venlig hilsen
Vagn Lund

Georg Lorentzen

Foreløbige tilkendegivelse:

Jeg har nu fremstillet to bryg på ”The Beermachine”; Golden Lager og Canadian Red Lager. Jeg må ærligt sige, at jeg (og mine øldrikkende venner) er imponeret. På få dage laver bryggeriet en velsmagende aletype. For mange år siden forsøgte jeg at hjemmebrygge øl i stor stil, og det lykkedes mig aldrig at lave en øl jeg var tilfreds med. Jeg har hældt hundredevis af liter bryg direkte i kloakken og opgav til sidst ølbrygningen og slog mig på vinbrygning, som jeg havde langt større succes med.

Ønsket om at brygge min egen øl, har dog ligger der hele tiden. Det er trods alt det jeg selv drikker mest af. Samtidigt har jeg gået med en idé i mange år om at lave et fadølsanlæg i en størrelse som passede ind i en almindelig husholdning. Det blev dog aldrig realiseret. Jeg har aldrig forstået hvorfor bryggerierne ikke kunne lave et anlæg med fade i 5-10 liters størrelsen. At have et 25 liters fad og et større køleanlæg stående i køkkenet eller stuen, har aldrig rigtigt tiltalt mig. Endelig kom der så et bud på noget, der så brugbart ud fra Carlsberg for nyelig. Både jeg og mine venner var begejstrede og på vej ud af døren efter et anlæg – indtil vi så prisen på øllet; 120,- kroner for 5 liter almindelig grøn Tuborg!! Det er 8 kroner for en almindelig kedelig høkerbajer. Måske det slår an i whiskey-bælter og hos jubiierne, men jeg nægter at tro på, at de almindelige øldrikkende danskere vil give 2 til 3 gange prisen for en hverdagsøl, bare for at få den på fad!

Stor var skuffelsen, men den satte os så igang med at søge efter et alternativ, og her stødte vi så tilfældigvis på ”The Beermachine”. Vi besluttede os for at lave en fælles investering i projektet og prøve den af.

Allerede nu efter 2 bryg er der et par stykker af os som er overbeviste. Vi skal have en ”Ølmaskine”, den kan sagtens levere den daglige pilsner, og så er det ovenikøbet sjovt at være brygger.

Nu til selve brygget. At der er tale om overgæret øl (ale) er tydeligt i begge de to prøvede mix. Der er en markant frugtagtig smag som går igennem hos dem begge, lidt som man kender det fra hvedeøl. Golden Lager er  som sagt velsmagende. Den bliver ikke min egen favoritøl, dertil savner jeg lidt mere maltsmag og humle. Den vil dog sagtens kunne bruges, når jeg engang har været alle mix igennem og skal til at eksperimentere med egne tilsætninger. Både humle og spraymalt er jo nemt at arbejde med og vil bare øge morskaben med at finde den ”perfekte” øl til mig. Canadian Red Lager er straks mere kraftig i maltsmagen og kunne være kandidat til en fremtidig vinder – jeg skal dog prøve det hele først. Af en eller anden grund tog gæringen meget lang tid for denne øl, ca. dobbelt så lang tid som Golden Lager? Af forskellige grunde har den også fået lov at leve lidt længere efter at den kom i køleskabet, og den tid er godt givet ud. Den er blevet næsten glasklar som en flaskeøl. Det første bryg blev drukket, under stor jubel, i løbet af få dage efter at den havde stået ca. 5 dage i køleskabet, og nåede derfor ikke at klare helt op. Jeg havde faktisk ikke forventet at kunne få så klart øl uden filtrering, så det er bare yderlilgere et plus i bogen.

Med hensyn til selve ”Ølmaskinen”, har den også vist sig at være lige så let at arbejde med som lovet. Jeg havde et mindre problem med tætheden under det første bryg. Jeg sendte en mail til Thomas og fik omgående svar tilbage som løste problemet – sådan!! – kundeservice når det er bedst. Begge gange ved klargøringen af bryggeriet har jeg smurt overtryksventilen ind i madolie og begge gange har ventilen, til at begynde med,  holdt tryk indtil 15 psi, hvor den lukker overtryk ud. Men begge gange har den også, undervejs i gæringsforløbet,  ændret karakteristik, så den ender med at max. tryk ligger på ca. 10 psi. Jeg ved ikke hvad det skyldes, men hælder til den antagelse, at olien efterhånden forsvinder fra keglen i afskumningskoppen, så ventilen hænger lidt på plasticoverfladen. Måske er der en bedre løsning end madolie? Det har dog ikke haft nogen betydning for kulsyreindholdet, ikke mærkbart ihvertfald, idet jeg holder øllet på mellem 0 og 5 grader konstant og trykket så højt som muligt. Ved den første ”smageaften” tog jeg fadet ud af køleskabet og efter ca. 3 timer begyndte det at skumme kraftigt ved tapningen. Dagen efter, hvor jeg igen havde sat fadet tilbage på køl, var problemet forsvundet. Fremover vil jeg tappe direkte fra køleskabet og skal derfor have et køleskab af passende størrelse – kun til ølmaskinen.

Jeg er mest til de mørke øltyper og er spændt på at prøve Canadian Dark Ale og en overgæret Stout. Jeg håber at det i fremtiden også vil være muligt at købe produkter til ”Ølmaskinen” som tilgodeser de af os, som gerne vil prøve selv at mikse ingredienserne sammen til ”vores” øl. Gerne med gode råd og vejledning. Jeg vil da også meget gerne prøve at tappe på flaske, når de engang bliver tilgængelige herhjemme. Dels vil det jo være morsomt at kunne tage sin egen øl med ud og præsentere for sine omgivelser, og dels kan der jo blive behov for at kunne brygge til lager til større sammenkomster. Der findes forskellige lagerfade – bl.a. ”Minikeg” – som også kunne komme på tale til større lagemængder. Det gælder jo om at være forberedt til sommerens festlige begivenheder – øl er vigtigt i denne sammenhæng. Måske dette også kunne blive en del af det faste tilbehør i ”butikken” hos Thomas.

Med venlig hilsen
Georg Lorentzen

Svar til Georg Lorentzen

Hej Georg,

Prøv at undlade at smøre ventilen ind i madolie næste gang. Læg ventilen i lidt varmt sæbevand, så der ikke er olie på den.

Mvh
Beermachine.dk

Gerhard & Tina

Vi har nu brygget vores første øl… Og det bliver bestemt ikke den sidste.

Vi fulgte anvisningerne i manualen og alt forløb uden problemer. Efter ca. 4 dages gæring ved en temperatur mellem 22 og 23 grader var trykket i maskinen oppe på ca. 20 psi hvorefter vi stillede brygget i køleskabet. Der stod det i ca. 8 dage ved en temperatur på ca. 5 grader og så ventede vi… og ventede… og ventede. Hvor er 7 dage lang tid når man venter på sådan noget. Vi tilførte lidt Co2 af og til, så trykket altid lå mellem 10 og 15 psi.

Vi var rigtig spændte på den første tapning…
Hvordan ville øllet smage? Ville Co2 mængden være passende til vores smag? Havde vi været grundige nok med hygiejnen?

Vi havde valgt en Candian Dark Ale som den første. Det er en rigtig god og velsmagende øl, dejlig blød og lidt sød i smagen og med et lækkert cremet skum. Smagsnuancerne er ikke lette at definere da vi ikke rigtig ved hvad vi skal kalde dem, men vi kunne begge rigtig godt lide smagen. Et par venner skulle selvfølgelig osgå have lov at smage og de var alle enige om at det var godt øl og glædede sig til at smage vores næste bryg. Canadian Dark Ale bliver helt sikkert brygget igen.

Vi valgte at fylde det resterende øl på flasker med aftapnings kittet og selvom dette ikke var beregnet til vores flasker (½ liters flasker med patentprop) så forløb det nu rigtig godt. Da vi ville smage på øllet efter et par dage var der et godt tryk i flaskerne og det var meget tilfredsstillende at prøve at hælde sit eget bryg op i et glas fra en flaske.

Vi har desværre kun nået at brygge denne ene øltype men skal helt sikker også prøve de andre. Vi glæder os også til at eksperimenter lidt med at tilsætte forskellige krydderier men det må vente til vi har brygget lidt flere øltyper.

Vi er meget tilfredse med resultatet og må sige at alle kan være med her.

Gerhard & Tina

Niels Høstrup

Jeg kan kun sige gode ting om ølmaskinen. Har nu brygget Pilsner 2 gange og det er bare godt. Rigtig god pilsner smag. Smager dog langt bedre end alm. pilsner.
Har også brygget Canadian Red Lager. En øl med gods i, fyldig duft, god smag og aroma. En rigtig god øl.

Har prøvet at tilsætte rørsukker for at øge styrken på begge bryg. tilsyneladende gået fint, men som i skriver er det noget man må prøve sig frem til hvor meget der skal i. Har selv hældt ca. 5 teske fulde i… Måske skal der mere til!!!

Det næste jeg skal brygge er Irsk Stout. Som jeg ser meget frem til.(hvorfor er den ikke på jeres liste mere, ligeså Canadian Ale??)

Alle som har smag mit hjemme brygget øl var imponeret over smagen. Feks. var min arbejdskollega ude og skulle smage, og han er ikke så meget til øl. Han startede med at jamre sig da jeg havde hældt op, om at han sikkert ikke kunne lide det og der var ikke det der var i vejen ;). Så smagte han og så forundret ud: Det smager jo godt, rigtig godt, det var dog utroligt.

Min bror, han går og praler med min ølmaskine på arbejdet, som de andre følger meget med i;)

Lad mig sige at denne ølmaskine er hver mands ønskehobby. Det er sjovt, spændende, hyggeligt og opmærksomheden er rigtig god.

Ser frem til at der kommer flasker. Har lavet øl etiketter, det var sjovt, brugte jer ølmaskine banner som bagetiket.

Har også fortalt mange om ølmaskinen, alle har været meget interessert i den.

Tak for god service, når man skriver til jer. Synd at en alkoholmåler er temlig dyr, ca. 600 kr.
Sender et billede af mine øletiketter.

Med venlig hilsen
Niels Høstrup

Erik Randløv

Jeg er ny Brygmester, og har her i det nye år, taget hul på min første Brygning en Canadian Red Lager.
Jeg er tilfreds med resultatet, bouqueten er god, smagen er god, farven er god, og min kone synes også om øllet, hvilket ikke er uvæsentlig, når man skal lægge beslag på en del af husets kølekapacitet.
Følger man vejledningen, er det problemfrit at komme igennem processen.
Maskinen har et flot design.
Maskinens konstruktion med hul til tappehane, kulsyrepatron, og samlingen af de to halvdele, giver efter min mening for mange muligheder for en utæthed i systemet.
Det glæder mig at der kommer nye øltyper i sortimentet.
Det er jo de anderledes øltyper der er spændende.

Med venlig hilsen
Erik Randløv

Svar til Erik Randløv

Hej Erik,

Den væsentligste grund til at maskinen er delt i 2 dele er, at det gør det nemt at rengøre maskinen. Det er nemlig meget vigtigt at man kommer rundt i alle hjørner og får rengjort maskinen for indtørret skum i kanterne, inden man påbegynder næste bryg. Ellers er der risiko for at bakterier sætter sig fast og med stor risiko ødelægger din brygning.
At tappehanen og kulsyre regulatoren er separate er af praktisk årsager og så er fordelen at de kan fåes som reservedele hvis man skulle være uheldig af få en af dem ødelagt.

P.S. Når du finder din favoritøl, så kan du brygge en ny omgang, blot ved at hælde en en ølmix poses indhold i og tilføre 10 liter vand. Men kan genbruge det gær der er i maskinen op til 5-6 gange sålænge det er samme øltype. Så slipper du for at adskille og rengøre maskinen, samt foretage ny tryktest osv.

Mvh
Beermachine.dk

Kalle Busch

Desværre gik første gang ikke så godt, jeg må have gjort et eller andet galt, gæringen fortsatte længere end beskrevet, og da jeg skulle prøvesmage virkede øllet surt, derefter fik det lov at hvile en uge, stadig det samme, og efter derlig en uge er jeg blevet enig med mig selv om at smide første forsøg ud, og prøve igen senere!

Med venlig hilsen Kalle Busch

Svar til Kalle Busch

Hej Kalle,

Hvis øllet virker surt kan det skyldes bakterier. Ganske få bakterier kan få øllet til at smage ubehageligt.

Én ting skal du dog være opmærksom på. Netop Pilsner typen kan have en snært af surhed, hvis du sammenligner med en ganske almindelig pilsner. For det første hænger det meget sammen med, at en helt nybrygget øl har en anden karakter, end øl der har lagret i et par måneder. Dernæst har Pilsneren et større indhold af humle, som i starten måske kan forveksles lidt med surhed.
Det største problem er nok, at Pilsneren deler navn med den øl type vi kender bedst her i Danmark. Det er måske lidt en skam, for den fortjener bedre.

Mvh
Beermachine.dk

Jesper Hjort W.-L. Svensson

Jeg har brygget tre gange på mit udstyr. Første gang på det medleverede startersæt og derefter på to sæt købt via Beermachine.dk

Jeg har – hver gang jeg har brygget – haft store problemer med, at få tanken tæt. Pakningen driller mig helt vildt hver gang – og er tæt på at fratage mig lysten til at fortsætte.
Jeg har hver gang adskilt enheden og vasket, renset, vasket med klorin, skyllet, samlet, vandtestet, skilt ad, vandtestet…. Og så trykprøvet, skyllet og igangsat brygget. Jeg hælder koldt vand i (ca. halvdelen af vandet), dernæst bryg-mixet og gæren og tilsætter til sidst resten af vandet (koldt). Gæringen starter som regel først efter to dage – og jeg lader enheden stå i tre-fire dage i køkkenet, før jeg bærer den over i et køleskab, hvor den står i fire-fem dage, før jeg tapper et glas.Alle tre brygninger har været fuldstændigt ugennemsigtige (reklamebillederne kan ikke være taget hos mig !)

Alle tre brygninger smager sådan set OK – ikke rigtig godt, men heller ikke regulært dårligt. Der er ingen gær-smag (og jeg holder mig under alle omstændigheder fra Weissbeer-typerne). Alle brygninger har haft en metallisk bismag. Der er rigeligt skum – men hellere for meget end for lidt. Den bedste brygning har været American Brown Ale, der – takket være sin mørke farve – ikke faldt i øjnene med sin grumsede fremtoning. Da det også er en relativ sød øl-type, kompenserede den i nogen grad for den metalliske bismag.

Jeg er glad for min Beermachine, men syntes bestemt ikke, at jeg på nuværende tidspunkt har kunne nyde et produkt, der bare sådan nogenlunde afspejler markedsføringens lovprisninger og fine produktfoto). De afprøvede bryg, smager næsten ens – og alle med samme metalliske bismag.

Jeg vil meget gerne høre, om der er nogen der har bedre erfaringer end mig – og som vil øse af de praktiske erfariner, så jeg kan komme videre med et smil på læben

Med venlig hilsen
Jesper Hjort W.-L. Svensson

Svar til Jesper Hjort W.-L. Svensson

>Hej Jesper,

Det er beklageligt med de ærgelige erfaringer du har haft. Mht. pakningen skal du prøve at se efter om den er bukket, bøjet eller har trykmærker nogle steder. Hvis der ikke er noget at bemærke, så er det vigtigt at følge manualen når man skal montere pakningen. Den skal trykkes ned i hjørnerne først og dernæst nærmest stoppes/trykkes ned hele vejen rundt. Pakning skal sidde helt fast inden man monterer den øverste del. Du kan evt. forsøge at smøre en lille smule mad olie på pakningen, i de falser delene monteres i. Væd et stykke køkkenrulle i olie, så der ikke kommer for meget olie udenfor pakningen.

Mht. vandet, så skal du bruge koldt vand. Er vandet meget koldt kan der godt gå 2 dage inden vandet har nået en temperatur (gerne 22-25 grader) hvor gæringen sætter i gang. Herfra er det en god idé at holde lidt øje med udviklingen. Brygningen skal stå 3-5 dage fra gæringen starter. Når trykket i maskinen er aftagende, bør du foretage en smagsprøve for at smage om bryggen stadig er sødlig. Er det tilfældet så lad bare bryggen stå endnu en dag og foretag en prøvesmagning igen dagen efter. Hvis den ikke er sødlig så skal den i køleskabet.
Efter de ca. 10 dage er øllet klar til at drikke, men også meget uklar, som du selv skriver. Hvis du lader øllet stå vil det blive mere og mere klart efterhånden. Men du vil aldrig udseendesmæssigt kunne sammenligne hjemmelavet bryg med feks. almindelige pilsner (Carlsberg, Tuborg m.fl.), som er filtreret fra fabrikken. De fleste øltyper ligger desuden typisk på lager i 1-3 måneder efter de er blevet hældt på flaske.

Den metaliske smag har vi ikke hørt om før. Jeg vil umiddelbart vurdere, at det måske kan være vandet. Ved næste bryg kan du evt. prøve at koge de 10 liter vand i 5 minutter og lad det afkøle til ca. 22 grader med låg på (pas på med at holde vandet bakteriefrit efter kogningen!).
Vær også opmærksom på når du renser maskinen med klorin, at du får skyllet godt efter. Gerne 2-3 gange.

Jeg håber at du med ovenstående forslag kan få lavet noget øl der smager dig. Det fortjener både du og maskinen. Vi hører meget gerne fra dig igen om det har hjulpet.

Mvh
Beermachine.dk

Peter A. Nielsen

Vi er endnu ikke kommet så langt, at vi er færdig med det første bryg. Jeg har dog smugsmagt, og det tyder på et godt resultat. Umiddelbart finder jeg at det er uhyre let at gå til. Brugsanvisningen er enkel og let at finde ud af. Det er let at samle maskinen, dog fik vi den ikke tæt i første omgang. Herved fik vi brugt lidt rigeligt kulsyre. Men alt i alt fungerer det fantastisk, og vi glæder os til det første bryg er færdigt.

Så synes jeg at Jeres service er god og hurtig. Ved leveringen manglede en pose BeerMix, men den blev hurtigt eftersendt.

Med venlig hilsen
Peter A. Nielsen

Lars Rasmussen

I har bedt om en tilbagemelding på Beermachinen.
Jeg har prøvet en American brown ale.
Samling af maskinen gik nemt og smertefrit.
Brygningen gik også fint, men det var det rene skum der kom ud af maskinen og det smagte ikke særligt godt. Så første forsøg endte i kloakken.

Svar til Lars Rasmussen

Hej Lars,

Når man tapper lige i starten, så er der som oftest et højt tryk i maskinen. Det afstedkommer en del skum. Hvis du vil undgå dette, så hold trykket i maskinen på 5-8 psi.
Hvis det ikke har smagt særligt godt, så kan det med stor sandsynlighed skyldes bakterier. Ganske få bakterier kan være årsag til en dårlig smag. Følg evt. nogle af vores råd på disse sider eller kontakt os inden du går i gang med næste bryg, hvis du er i tvivl.

Mvh
Beermachine.dk

Klaus W. Mølvig

Jeg har netop afsluttet mit første forsøg med brygning af øl i denne vidundermaskine. Det gik dog ikke helt som forventet for til trods for trykprøvning m.v. var den stadig ikke helt tæt da øllet skulle gære. Gav en lidt flad øl, men jeg er fuld af fortrøstning og går i gang med næste forsøg i løbet af denne uge. Let at gå til – ingen problemer, ud over at maskinen bare skal være helt tæt.

Klaus W. Mølvig