Hjemmebryg

download

download

Hjemmebrygning med Brewferm®- ølsæt

ølbrygningsudstyr

Nødvendigt udstyr til øl hjemmebrygning:

– Fødevaregodkendt gæringstank eller spand med lufttæt låg
luftsluse
hævert
– flasker, fustage eller en tryk tønde (keg) med S30 ventil

Har man ikke brygget før, og gerne vil i gang uden større investering, kan man starte med at erhverve sig et brygge startsæt.

En gæringstank /spand med god plads er bedst, 27L eller mere. Luftslusen bruges til at lade CO2 slippe ud uden mulighed for indgang af atmosfærisk luft. Hæverten bruges til at overføre bryggen til flasker (eller tønde), en auto syphon er bedst.

Brug kun korrekte flasker, designet til at håndtere tryk (flasker med “patent propper”, flasker til krone kapsler eller PET flasker med skruelåg). Fustager (Kegs) kommer i mange former, nogle her et flyde system så du kan tappe cideren tidligere. Økonomi modeller har bund udtømning, og ingen flyder, så tapning af cideren må vente til fuld clearing.

Valgfrit udstyr:

hydrometer (for at kontrollere gæringens fremskridt)
termometer
– varme bakke eller bryg bælte (hvis dit værelse er alt for koldt)
brygge padle (til omrøring)

Alle disse ting finder du her på hjemmesiden sr-trade.dk.

 

Bryg selv øl – Dansk vejledning

Brewferm®-ølsæt er meget nemme at bruge. Det vigtigste er at sørge for, at alt er

fuldstændig rent. Læs hele vejledningen omhyggeligt, inden du starter. Forberedelsesprocessen

er grundlæggende den samme for alle typer øl, men mængden af sukker og vand varierer for

de forskellige typer. Mængden for hver type er vist i TABELLEN FOR VAND OG SUKKER.

Fremgangsmåde

Fjern plastlåget, gæren og – hvis det ønskes – etiketten på beholderen. Åbn dåsen med

en dåseåbner, og varm den over vandbad (bain-marie) i cirka 10 minutter for at gøre

maltekstrakten mere flydende. Hæld indholdet over i et rent bryggekar (hvid plastpand,

vinballon, tønde osv.). Skyl dåsen med 1 liter varmt postevand på cirka 55 °C, og hæld

vandet i bryggekarret. Tilsæt nu 2 liter varmt postevand, hvori sukkermængden (se SUKKER

1-kolonnen) pr. liter brygmængde er opløst, og bland godt. (Bemærk: Sukker opløses

hurtigere i kogende vand, men dette forlænger afkølingstiden). Endeligt tilsættes den

mængde vand angivet i VAND 1-kolonnen, og blandingen afkøles til cirka 20 °C.

Opløs gæren fuldstændigt i et halvt glas vand (omkring 150 ml), der er cirka 25 °C. Vent 15 minutter,

og rør det så i den afkølede blanding. Nu måles startmassefylden (specifik massefylde) med hydrometeret.

Den ideelle værdi står på beholderens etikette (O.G. – Original Gravity) og i tabellen nedenfor.

Gæring

Luk spanden med låget, og sæt gærrøret på låget. Hæld vand ned i gærrøret, indtil det er

fyldt halvt op, og luk det med en prop for at holde støv og bananfluer ude. Placer spanden

et varmt sted (18-23 °C), og lad blandingen gære i cirka 10 dage. For at opnå det bedste resultat

skal temperaturen holdes så stabil som mulig. Gæringstiden afhænger

af omgivelsestemperaturen, men du bør altid kunne se noget aktivitet inden for 12 til

24 timer. Jo lavere temperatur, desto længere gæringstid. Når boblerne stopper med at

komme op til overfladen eller vandniveauet i gærrøret forbliver det samme, indikerer det,

at gæringen er færdig.

Klaring

Det anbefales at overføre øllet til en ren beholder med et gærrør, før det er helt gæret og

kun viser en smule aktivitet i gærrøret. Gør dette forsigtigt ved at bruge tappehanen, men

fjern først gærrøret eller låget. På den måde holder man øllet adskilt fra gærbundfaldet.

Opbevar blandingen i 1 til 2 uger ved en temperatur på 20-23 °C. Dette er klaringen eller

anden gæring. Mål massefylden igen efter klaringen. Bemærk: Dette mellemliggende

trin anbefales, men det kan springes over, hvis du kun har én spand.

Påfyldning

Det er altafgørende at have et hydrometer for at kunne afgøre, hvornår man kan starte

påfyldning af flasker. Hydrometeret bruges til at måle massefylden af blandingen, inden

den påfyldes flasker. Dette er den endelige massefylde, og den kan variere afhængigt

af øltypen (se TABELLEN FOR VAND OG SUKKER). For alle Brewferm®-ølsæt er den

optimale specifikke massefylde (massefylde ved påfyldning) 1.010.

Man kan starte påfyldning af flasker, når øllet når den rette specifikke massefylde.

Overfør først øllet til en anden ren beholder igen. Dette gøres forsigtigt ved at bruge

tappehanen. Fjern først gærrøret eller låget, og sørg for ikke at røre bundfaldet op. Tilføj

dernæst SUKKER 2-mængden til øllet, hvilket er 7 g/l. Opløs først sukkeret i en lille

smule kogende vand. Advarsel: Tilføj kun 2,5 g/l, hvis øllet fyldes i en tønde. Hvis en

kombination af tønder og flasker påfyldes, separeres de to mængder først fra hinanden,

hvorefter den anbefalede mængde sukker kommes i hver del.

Bland det grundigt med en røreske for at fordele sukkeret jævnt i øllet. Overfør nu øllet til

solide ølflasker eller en tønde, hvor det gærer igen. Forsegl flaskerne, og opbevar dem et

varmt sted i 14 dage. I slutningen af denne periode kan en flaske åbnes (hvis du har fyldt

øllet på flasker) for at kontrollere, om der er dannet nok kulsyre. Hvis det ikke er tilfældet,

flyttes øllet til et køligt sted (cirka 10 °C) i 6 til 8 uger, så det kan lagre og klare. Hvis ikke

der er blevet dannet nok kulsyre, så vent nogle dage, og tjek igen.

Hæld din lækre Brewferm®-øl forsigtigt op uden at røre gærbundfaldet op. Skål!

Tips

Alle beholdere, flasker og andet materiale skal vaskes grundigt. Brug et industrielt

rengøringsmiddel, som er specielt beregnet til dette formål, såsom Chemipro® OXI, for

at opnå det bedste resultat.

Brewferm®-øl er stærke, aromatiske øl, og de kræver derfor ofte en længere lagringstid

(6 til 8 uger). Respekter altid denne periode. Din tålmodighed bliver belønnet med

en enestående ølkvalitet.

Specielt i områder med høj vandhårdhed bør man bruge vand, der har været kogt og

kølet ned, til at lave øllet. Det forbedrer smagen og skummet på det færdige øl.

Man kan anvende kandis eller rørsukker i stedet for almindeligt hvidt sukker for at opnå

en bestemt smag. I så fald skal man bruge 5 % mere sukker.

De fleste Brewferm®-øl har en lang holdbarhed. Jo stærkere øl, desto længere holdbarhed.

Skål!

SIKKERHEDSFORANSTALTNINGER:

Sørg for at overholde de følgende regler for at undgå risiko for, at flasker eller tønder

eksploderer:

Brug kun trykfaste og genanvendelige ølflasker, som ikke har ridser og skår.

Stol ikke alene på den faste gæringstid og boblerne i gærrøret. Mål altid øllets startog

slutmassefylde som beskrevet i vejledningen.

Tilsæt aldrig for meget sukker ved påfyldning.

Under gæringen opbevares flasker og tønder i et separat, lukket rum. Undgå opbevaring

i passager eller meget trafikerede områder.

Opbevar aldrig fyldte flasker eller tønder steder, hvor de bliver udsat for direkte sollys.

 

sukkertabel

Lukket for kommentarer.